Vojens Brandværnsorkester
       
link til VBO's forside
link til VBO Galleri
 
 
 

Orkesterets historie.

Den 1. juni 1977 vedtog brandkommissionen i Vojens, at der kunne oprettes et orkester under Vojens Brandvæsen. Denne beslutning blev godkendt af Vojens Byråd d. 7. september samme år, og der blev givet kommunal bevilling på kr. 7500 til driften i 1977. Orkesteret, der reelt var en videreførelse af de forenede brandværnsorkestre i Rødding, bestod indledningsvis af 27 medlemmer. Den daværende brandinspektør H.E. Højer, der viste stor interesse for orkesteret, engagerede sig aktivt i orkesterets udvikling og drift, og ydede ofte en uvurderlig indsats til gunst for orkesteret. Orkesterets medlemstal lå konstant på ca. 30 i de første 9 år, stigende til et maksimum på 42 i perioden 1986 til 1990, for derefter at falde til det absolutte minimum på 6 i 1995. En overgang så det ud til , at Vojens Brandværnsorkester måtte nedlægges pga. manglende medlemmer. Men den nye dirigent, Kent Lauritzen, fik orkesteret på fode igen, og det fortsatte med fornyet kraft. I år 2000 blev der via sponsorater samlet ind til nye uniformer, hvilket var meget tiltrængt. Samme år kom Berit Gejl til som ny dirigent. På daværende tidspunkt var der 17 medlemmer i V.B.O. I april 2004 måtte Berit desværret stoppe p.g.a. sygdom. Først i starten af 2005 fik V.B.O. en ny dirigent, Charlotte Andersen. Men desværre gik FOF Sønderjylland konkurs i juni 2005, så der var ikke penge til løn, så VBO stod atter uden dirigent. Desværre har orkesteret ikke formået at skaffe en ny dirigent, hvilket har medvirket til et faldende medlemstal. Medlemstallet er p.t. på 7 medlemmer (2007).

 

Sponsorbillede 2000

 

Hvad laver VBO?

Pga. orkesterets størrelse kan vi lave mange forskellige ting, så spørg os endelig, vi skal nok finde ud af noget.

Her er et par eksempler på hvad vi spiller til.

  • Byfester.
  • Indvielse/åbning af bygninger, butikker, udstillinger m.m.
  • Juleoptræden i indkøbscentre, gågader m.m.
  • Fødselsdags- og jubilæumsfester.
  • Ringridninger.
  • Kirkekoncerter.

Musikere søges:

Mangler du et dejligt sted at spille, så er VBO lige sagen.

Vi kan tilbyde

  • Hyggelig samvær.
  • God musik.
  • Lån af instrument.


Krav til dig

  • Skal kunne spille på et messing instrument.
  • Skal have et godt humør.
  • Du kontakter formanden.


Vil du vide mere?

Så skal du være velkommen til at kontakte formanden

Kent Lauritzen
Hiort Lorenzensvej 10 D 1. tv
6100 Haderslev

Tlf. 74529420

 

       
       
Har du spørgsmål, ris eller ros, kan du kontakte mig her