Hvad er leddegigt?
Leddegigt er en betændelsesreaktion (inflammation) i leddene og ændringer i immunsystemet.
Symptomerne på leddegigt er morgenstivhed, ledhævelse, ømme led, varme led, træthed, feber.
Har du mistanke om at du har gigt så kontakt din læge, jo før du får behandling jo bedre.
Starten på det nye liv som gigtpatient.
I et par år arbejdede jeg som Mercer ved Bryggeriet Fuglsang,
her skulle jeg stille øl og vand ind i div. butikker. Arbejdet
er fysisk hårdt, så jeg fik tit hævede og ømme
led. Jeg spekulerede egentlig ikke over, at det kunne være starten
på en sygdom, så jeg slog det bare hen og arbejdede videre.
På et tidspunkt fik jeg problemer med at bøje/strække
mine arme, de låste fast og gjorde meget ondt. Jeg tog et par
fridage, og så var jeg så god som ny, troede jeg.
Ved siden af mercer-arbejdet forberedte jeg mig til optagelsesprøven
på musikkonservatoriet. Optagelsesprøven var i februar
2000, her kunne jeg
knap nok løfte instrumentet, men jeg kom da igennem optagelsesprøven.
(Jeg bestod ikke). Her konstaterede jeg for første gang, at der
måtte være noget galt.
Jeg kontaktede min læge engang i midten af marts, her fik jeg
taget en blodprøve. 14 dage efter fik jeg at vide, at jeg blev
henvist til Gigthospitalet i Gråsten, med den
begrundelse, at der var mistanke om gigt. Yderligere 14 dage gik inden
jeg kom på Gigthospitalet i Gråsten. På dette tidspunkt
havde jeg svært ved at gå og havde i
det hele taget svært ved at klare mig selv. Jeg blev undersøgt
i hoved og r.. ,i bogstaveligste forstand, og fik tage blod/urinprøver.
Efter en hel dag på hospitalet blev
jeg sendt hjem uden noget resultat. Den 8. maj 2000 kom resultatet:
jeg har leddegigt. Det var lidt af et chok, da jeg ikke vidste hvad
gigt var.
Jeg var helt sikker på, at jeg skulle dø. Efter en masse
samtaler i Gråsten, fandt jeg ud af at jeg ikke skulle dø
af leddegigt, heldigvis.
Sådan blev starten på mit nye liv.
for at følge leddenes tilstand. Billedet er min nakke, her er der ingen led-forandringer.
Min behandling.
Allerførst vil jeg lige sige at personalet på Gigthospitalet i Gråsten er professionelle, forstående, hjælpsomme mm., så man skal ikke være nervøs for at komme der.
Nå, den første behandling var med Methotrexat, der er den gængse behandling for nye gigtpatienter. Behandlingen gives som piller, der skal sluges eller som injektion i bagdelen. Ved siden af fik jeg folinsyre som er et vitamintilskud.
Jeg deltog i et forsøg, sammen med mange andre. Nogle fik placebo piller og andre Sandimun Neoral. Jeg blev taget ud af forsøget efter et halvt års tid, da behandlingen med Metrotrexat og Sandimun/placebo ikke virkede. Jeg ved desværre ikke endnu om jeg fik det ene eller andet, men resultatet skulle blive frigivet en gang i 2005, så jeg vender tilbage med svaret.
Den anden behandling var med Salazopyrin. Et middel der hæmmer forskellige celler og meddelestoffer i immunforsvaret. Det skulle dæmpe sygdomsaktiviteten. Salazopyrin tages som piller. Denne behandling havde heller ikke tilstrækkelig effekt, så jeg skulle prøve noget andet.
Det blev så behandlingen med Ciclosporin. Midlet hæmmer t-lymfocytterne i forsvarssystemet. Effekten ved Ciclosporin var heller ikke tilstrækkelig.
Næste skridt var Antimalariamidlet Paquenil. Behandlingen måtte stoppes p.g.a. bivirkninger, som mavekrampe og udslet med kløe. Desuden var virkningen lille.
Sammen med de ovenstående behandlinger fik jeg ofte injektioner med Prednisolon/binyrebarkhormon. Denne behandling, som egentlig ikke er en behandling, sprøjtes direkte ind i det betændte led. Prednisolonen har en ret god effekt, men bivirkningerne er også store. Så Prednisolon er ikke tænkt som en længere varende behandling.
Jeg har nu (2004) afsluttet behandlingen med Remicade.
Denne behandling gives intravenøst, så man bliver indlagt
en hel dag for at få behandlingen. Remicaden har virket omkring
50 % af gangene i de ca. 2 1/2 år jeg nu har fået det, men
her de sidste par gange har det ikke virket over hovedet.
Remicaden gives til de patienter der har en meget aggressiv leddegigt,
i øjeblikket er der 600 patienter i Danmark der får denne
behandling.
D. 10. august 2004 startede jeg på endnu en behandling, denne gang med Humira. Det er et biologisk stof en såkaldt TNF-alfa hæmmer. Behandlingen tages som injektion i lår eller mave hver 14. dag. Injektionerne giver man sig selv.
Vigtigt
Det er meget vigtigt at du kender den behandling du får, specielt mht. bivirkninger. På siden med links er der et link til et opslagsværk hvor disse og andre behandlinger kan slås op.
Forebyggende behandling
For at vedligeholde mine muskler og led har jeg siden oktober 2003 gået til ridning/fysioterapi på hest. Det er jeg meget glad for, da det styrker mine muskler og smører mine led så mine smerter bliver lindret. Desuden er det dejligt at være rigtig træt efter en times tid på hesteryg. Spørg din læge om denne mulighed.
Den 21. marts 2006 startede jeg på motinscenter, hvor der er tilknyttet
en fysioterapeut. Jeg er meget spændt på hvordan det kommer
til at gå, men jeg glæder mig.