Hej Alle sammen!
Jeg hedder Kent Lauritzen er født i 1975 og bor i Haderslev, Sønderjylland.
Min store interesse er og har altid været musikken. Jeg spiller
trombone og euphonium.
Jeg startede min musikalske karriere i Haderslev FDF-orkester, der spillede
jeg på althorn. Jeg spillede ikke i FDF i mange år, da jeg
hellere ville spille håndbold. Jeg var målmand, først
i Haderslev KFUM senere i Haderslev Håndbold Klub, HHK. Musikken
havde jeg svært ved at komme fra, så jeg spillede på
sopransaxofon hjemme. Men det er ret kedeligt at spille for sig selv,
så da Haderslev Garden blev oprettet i 1987, søgte jeg optagelse
og kom ind, her spillede jeg på basun og tenorhorn. På et
tidspunkt kom valget mellem håndbold og Garden, da der ofte var
håndboldkamp i weekenderne, hvor Garden også skulle ud at
spille. Jeg valgte Haderslev Garden. Ved siden af Garden fik jeg privatundervisning
på Tenorhorn/euphonium.
I slutningen af min tid i Haderslev Garden blev jeg medlem af Vojens
Brandværnsorkester, VBO. I 1994 blev jeg dirigent for orkesteret.
9 år senere måtte jeg stoppe som dirigent p.g.a. sygdommen
leddegigt. Jeg er stadig medlem af orkesteret, jeg spiller på trombone
og er formand.

Vil du vide mere om min uddannelse og arbejdsliv, så se mit CV
(Curriculum Vitae)
I år 2000, helt præcis d. 8.maj 2000, fik jeg konstateret
leddegigt. Det fik absolut vendt op og ned på min tilværelse.
På siden Leddegigt fortæller jeg om hvordan gigten har påvirket
mit liv og på siden Sociale system kan du læse om min kamp
med/mod systemet.
Jeg er nu blevet førtidspensionist, som 28 åring. Jeg forsøger
at opretholde en forbindelse til arbejdsmarkedet, så jeg arbejdede
på Haderslev Musikskole på meget nedsat tid. I 2007 måtte
jeg dessværre stoppe.
Jeg har altid haft et ønske om at hjælpe andre, men har
aldrig haft tid til at sætte mig ind i hvad jeg kan hjælpe
med. Som førtidspensionist er det ret umuligt at støtte
økonomisk, så da jeg fik at vide at der er mulighed for at
hjælpe andre i forbindelse med Gigtforeningen, så sprang jeg
til. Det fortæller jeg om på siden udviklingsarbejde.
Som ny hobby er jeg startet med at slægtsforske, ret spændende
må jeg sige. Læs om det på Slægtsforkning.
Til jer der ikke læser videre end hertil vil jeg bare sige: "
Tænk ikke kun på hvad folk kan gøre for dig selv, men
hvad du kan gøre for andre."
Venlig hilsen
Kent Lauritzen
|